Læring i trygge rammer

Vores fornemste opgave er at give børn og unge mennesker mod og lyst på livet – ikke kun i deres tid på Nr. Lyndelse Friskole, men også på deres videre uddannelses- og dannelsesfærd.

Det er derfor vigtigt for barnet at møde dygtige og imødekommende voksne, som brænder for deres job og brænder for at lave en god skole – det er nemlig den første gnist, der skal til for at tænde et bål – et bål, der ikke hurtigt brænder ud. Disse voksne findes på Nr. Lyndelse Friskole.

Vi vægter fællesskabet, trivsel og høj faglighed. At lære og at udvikle sig som menneske sker bedst i trygge rammer, hvor trivslen er i højsæde, og hvor de voksne ser det enkelte barn. Det giver grobund for god læring.

“Et barn er ikke en flaske, der skal fyldes, men et bål, der skal tændes” – citat Kresten Kold

Nyheder

Åben Skole 2019.

Klik her og se den flotte video fra Åben Skole.

Read more

Babyrytmik.

Vidste du, at rytmik åbner for dit barns indlæring og giver bedre trivsel? Vi har babyrytmik hver fredag klokken 10 på skolen. Det er gratis, man møder bare op og[…]

Read more

Julebasar.

Kom til julebasar på Nr. Lyndelse Friskole lørdag d. 30. november klokken 13 – 16.30. Her kan I gøre gode handler: vi sælger julepynt, julestjerner, kagedej, filigranjuletræer, juledekorationer, tøj og[…]

Read more

Det gør vi også 

Her udvikles hele mennesker. Vi har ikke kun fokus på den daglige undervisning, men også på oplevelser, som giver gode minder og fællesskabsfølelse, og som udvikler og danner – og rækker ud over klasserummet.
Vi har:
Musical for hele skolen hvert 3. år, fælles lejrskole hvert 3. år, gallafest hvert 3. år, lejrskole på alle årgange, “Have-til-mave” for 3. klasse, 24 timers maratonhockey hvert år, skolefest med musical hvert år og meget mere.

De 24 styrker

Vi ved, at børn, der trives, lærer bedst. Vi vægter derfor den gode tone og gensidig respekt elever imellem og børn og voksne imellem.
Vi arbejder ud fra positiv psykologi og den teori, at vi alle indeholder 24 basale styrker, som f.eks. entusiasme, betænksomhed, mod, social intelligens, nysgerrighed. Eleverne stifter allerede i 0. klasse bekendtskab med styrkerne og klassen arbejder med disse styrker gennem hele skoleforløbet i klassens tid, i dagligdagen og på trivselsdage. Eleverne får herigennem en større indsigt i sig selv og i de relationer, de indgår i. Samtidig er styrkerne et redskab til en anerkendende og udviklende dialog, hvor trivsel og læring er i centrum.

Vi sender to forventningsfulde børn til Nr. Lyndelse Friskole hver morgen – og vi får vi to glade børn hjem som endnu engang har fået indfriet forventningerne til deres skoledag. Det i sig selv er en stor tilfredsstillelse som mor!

Vi bliver hver dag bekræftet i, at vi har valgt den rette skole for vores børn. Vi har valgt en friskole, hvor vores børn møder hjertevarme, fællesskab, og faglighed – en skole hvor der er plads til forskellighed og hvor det enkelte individ bliver mødt med anerkendelse og på det faglige niveau hvor eleven er.

Fællesskabet har en høj plads i dagligdagen på tværs af klassetrin og niveauer, det tror vi på, er med til at give vores børn et vigtig afsæt i deres liv, fordi de allerede tidligt lærer at samarbejde på tværs. Det er med til at give dem mod og ansvarsfølelse.

Katrine Wandrup Bjørkholm

Mor til Dicte, 5.A

Som gammel elev på Nr. Lyndelse Friskole og forældre til tre børn, har jeg oplevet den udvikling, skolen har gennemgået i to generationer. 
Nr. Lyndelse Friskole har både i min tid som elev og mine børns, formået at skabe nogle rammer, der har gjort skoletiden til en tryg og rar periode i barn-/ungdommen.

Igennem tiden er skolen blevet større. Det har dog på ingen måde haft en negativ effekt på skolen. Tværtimod er jeg af den overbevisning, at der er kommet endnu større faglighed og engagement blandt lærere og ledelsen.

På Nr. Lyndelse Friskole bliver du lyttet til, og lærere og ledelse er særdeles gode til at vise ansvarlighed og reagere på de problemer, der måtte opstå.

Jesper Abildgaard Jensen

Far til Annemette, 7.A

Hør det fra en elev

Jeg glæder mig om morgenen, når jeg skal i skole, for så skal jeg se mine venner og hygge mig med dem. Men jeg glæder mig også til at lære noget.

Fra 0. – 3. klasse havde jeg en klasseven. Jeg var rigtig glad for hende, fordi hvis jeg havde brug for at snakke med nogle, så kunne jeg snakke med hende. Hun sad hos mig til morgensang, og gjorde mig i godt humør. Jeg glæder mig til, når jeg kommer i 6. klasse, så bliver jeg klasseven for en fra 0. klasse. 

Jeg er glad for at gå på Nr. Lyndelse Friskole.

– Caroline, 4. klasse

Hør det fra en elev

Jeg kom til Nr. Lyndelse Friskole i 4. klasse. Jeg blev taget rigtig godt i mod fra alle og har været glad for skolen lige siden. Jeg har rigtig mange gode venner på skolen, både store og små.

Fagligt har jeg løftet mig rigtig meget. Jeg har nogle fantastiske lærere, som har skabt trygge rammer for mig og mit læringsmiljø.

På Nr. Lyndelse Friskole kan man være sig selv.

– Frederik, 9. klasse

Følg os på vores facebookside – her kan du se mere til vores hverdag.

Vil du vide mere

Har du lyst til at høre nærmere om vores skole – det kan både være de pædagogiske tanker bag eller de mere lavpraktiske ting, så kontakt mig endelig

Tine Grosbøll Simonsen
Skoleleder
tgs@nlf.dk
63900100

Klik her og bliv kontaktet af vores skoleder