Trivselspolitik

Skolens trivselspolitik

God trivsel er en forudsætning for det gode børneliv og for god indlæring. Vi er meget opmærksomme på at sikre gode rammer for trivslen  for såvel den enkelte som for fællesskabet.
Vi har den grundholdning, at trivsel lever bedst i et samarbejde mellem elev, skole og forældre – og at god trivsel er et fælles ansvar.

Målsætning
På Nr. Lyndelse Friskole prioriterer vi, at alle, store som små, trives i deres skolehverdag. Når man kigger på skolens værdigrundlag, så er mange af de beskrevne værdier vigtige som fundament for trivsel. De er en del af vores skolehverdag, og det er samtidig værdier, som børnene over tid tilegner sig.

Det er vigtigt for os, at sociale relationer i skolens hverdag er præget af en god tone store som små imellem, at den er præget af gensidig respekt og accept af hinandens forskellighed.
På Nr. Lyndelse Friskole tolererer vi ikke mobning. At undgå mobning kræver en fælles indsats. Derfor prioriterer vi, at forældre og elever bliver inddraget i arbejdet med at forebygge og eventuelt bekæmpe mobning. Har man valgt, at ens barn skal gå på Nr. Lyndelse Friskole, har man samtidig sagt ja til at indgå i dette samarbejde.

Hvad er mobning?
Det er vigtigt, at man skelner mellem konflikter og mobning. En konflikt er en uoverensstemmelse mellem to synspunkter, og det er en vigtig del af barnets udvikling. En konflikt handler om forskellige oplevelser af eller indstillinger til ting, og det skal der være plads til. Det er dog vigtigt, at eleverne over tid får redskaber til at håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde og med respekt for hinandens forskelligheder.
Definitionen på mobning er: når en person gentagne gange, over en vis periode bliver udsat for ondskabsfuld adfærd fra én eller flere andre personer. Dette indbefatter også udelukkelse fra fællesskabet.

Hvordan sikrer vi trivsel
– På skolen

Alle voksne siger fra ved dårlig opførelse, nedladende kommentarer og udelukkelse fra fællesskabet.

Ved drillerier bør der sikres, at alle involverede parter finder drillerierne i orden. Det skal gøres legalt at sige fra – også selv om der er tale om smådrillerier. Ikke alle børn kan sige fra, så det er vigtigt, at det er noget, som de lærer. Dette gælder uanset om drillerierne rammer dem selv eller andre elever. Det er også vigtigt, at eleverne med tiden lærer at aflæse hinandens signaler, så de kan undgå at overskride hinandens grænser. Det er ligeledes vigtigt, at eleverne har de fornødne redskaber til at håndtere konflikter og undgå mobning. Det er vigtigt, at eleverne lærer at udvise social ansvarlighed, at de lærer at tage medansvar for løsningen af konflikter, at de lærer at omgås hinanden med respekt i både ord og handling og give plads til forskellighed- alle egenskaber der er med til at forebygge mobning.

At arbejde med trivsel er en løbende proces gennem hele skolegangen på Nr. Lyndelse Friskole. Der arbejdes med trivsel på mange forskellige måder. Nedenstående er blot eksempler:
– Samtaler om klassens trivsel i klassens tid.
– Samtale med elever, der har været involveret i konflikt, så de på sigt kan tilegne sig færdigheder i at tackle uenigheder på en fornuftig måde.
– Arbejde med tekster, hvor det er oplagt at snakke trivsel.
– Snak om de sociale medier og hvordan disse skal bruges rigtigt.

Ud over at snakke med eleverne vedr. trivsel og mobning, så bærer vores skolehverdag og vores værdigrundlag også præg af, at vi prioriterer trivsel højt. Vi prioriterer fx:
– Mange lejrskoler med fokus på det sociale således at eleverne kan se hinanden i nye sammenhænge. 
– Venskabsklasser. Man får en ven fra 6. klasse, når man starter i børnehaveklassen.
– Fælles lejrskole hvor hele skolen tager af sted sammen, og hvor det sociale er i højsæde.
– Fælles morgensang og dermed en god fælles start på dagen.

Tydelige voksne, der viser, at vi tager trivslen alvorligt er en vigtig faktor, når vi snakker trivsel. Det ses bl.a. ved:
– Mange gårdvagter, der er spredt over hele grunden.
– Voksne, der griber ind, når tonen mellem elever ikke er i orden.
– At børnene altid kan tage fat i de kendte voksne, hvis de har brug for en snak eller et knus.
– At vi hurtigt kan tildele resurser, hvis en klasse i en periode har brug for ekstra opmærksomhed.
– At vi tager børnene og deres problemer alvorligt.

– I hjemmet
Forældre er en vigtig medspiller, hvis man vil forebygge mobning. Derfor er det vigtigt, at forældre tager et medansvar og engagerer sig i hele børnegruppen og gør en indsats, der rækker ud over eget barn.

Det er af stor betydning for trivslen i skolen og bekæmpelsen af mobning, at der i hjemmet tales pænt om skolens elever, deres forældre og skolens personale.
Det er vigtigt, at man i forbindelse med fødselsdage og andre festlige begivenheder inviterer hele klassen. Samtidig er det en god idé, at man prioriterer enhver indbydelse fra sine klassekammerater højt, og at forældrene støtter op omkring dette, således at man lærer sit barn, at det er vigtigt at prioritere klassefællesskabet.
Forældre kan også være med til at styrke fællesskabet ved bl.a. at lave arrangementer for hele klassen, eller evt. kun for drenge- eller pigegruppen, hvis der er behov for at styrke disse.

At være gode rollemodeller er ligeledes vigtigt. Opstår der konflikter i en klasse, er det derfor vigtigt, at vi viser vores børn vejen, bl.a. ved at vi som forældre kan kontakte hinanden med det for øje at få løst en konflikt på en god måde.
Det er forældrenes ansvar, at de kontakter hinanden, hvis der i børnenes fritid opstår konflikter, der tenderer til mobning, for derved at få taget hånd om problemet.
Det er vigtigt efterfølgende at informere skolen, så skolen kan være opmærksomme på problematikken.

At sikre trivsel og forebygge mobning kan vi ikke gøre uden forældrenes hjælp. Vi forventer derfor, at hjemmet støtter op om skolens arbejde omkring elevernes sociale relationer og klassens trivsel.

– På de sociale medier
Et barn, der bliver mobbet på nettet har aldrig fri. Mobningen er ikke kun begrænset til skoletiden, men foregår døgnet rundt. Derfor er det et fælles ansvar for skole og forældre at forebygge og bekæmpe den.

Det er lettere at mobbe, når man ikke står ansigt til ansigt, og afsenderen kan være anonym. Sproget kan virke meget hårdere, når kropssproget mangler, og det er nemt at misforstå hinanden. Beskeder og billeder kan blive delt og set af rigtig mange, og konflikterne eskalerer hurtigere på nettet.

Skolens ansvar
– Lærerne griber straks ind, hvis de oplever tilfælde af digital mobning og kontakter de involverede børn og deres forældre.
– I 2. og 4. klasse bliver forældrene inviteret til et forældremøde, hvor skolens SSP konsulent snakker sociale medier med forældrene, således at klassens forældre er klædt på i forhold til dette.
– I 6. klasse besøger SSP konsulenten klassen og underviser i hensigtsmæssig brug af de sociale medier. Der afholdes ligeledes et møde for klassens forældre.
– Der snakkes i klassen løbende om de sociale medier og hvordan man bruger dem.
– Der læses tekster, som behandler emnet.

Forældrenes ansvar
– Spørge ind til barnets venner og oplevelser på nettet, på samme måde som manville spørge ind til venner og oplevelser i skolen.
– Tag ansvar for at løse konflikter, der foregår på nettet og sociale medier. -Samarbejd med de andre forældre om at hjælpe.

Skulle det alligevel ske.

Handleplan
Hvis en af skolens elever bliver mobbet hvad enten det er digitalt eller i skolehverdagen, er lærerne på skolen forpligtede på at gribe ind.

Bliver man som forælder bekendt med ovenstående, er det vigtigt, at man kontakter klasselæreren med en beskrivelse af problemet.
Klasselæreren vil derefter følge op på henvendelsen og søge at afdække problemets omfang, så man herefter kan få taget fat omkring problemet og komme mobningen til livs.

Der vil bl.a. afvikles samtaler med den eller de involverede, og der vil blive taget kontakt til de involverede forældre.

Der aftales et videre forløb, som der vil blive fulgt op på, således at man sikrer, at man kommer mobningen til livs.

Konstateres der mobning skal alle involverede parter være med i en løsning af mobbesituationen – DET ER ALLES ANSVAR, at skolens sociale fællesskab styrkes i samarbejdet mellem involverede elever, lærere, forældre og andre.