Nr. Lyndelse Friskole har maks. 22 elever i klasserne.
0. klasse.
Indskrivning i de kommende 0. klasser foregår løbende. Man kan få en indmeldelsesblanket ved at henvende sig til skolens kontor
Når skolen modtager indmeldelsesblanketten registreres barnet på skolens venteliste til det pågældende års 0. klasse. Skolen sender dernæst en kopi af indmeldelsesblanketten retur som dokumentation for, at vi har modtaget indmelddelsen.
I september – oktober måned året før skolestart bliver de 22 familier, der står først på ventelisten, enkeltvis inviteret til en rundvisning og et møde med skolelederen, således at man kan se skolen og høre nærmere om den. Herefter træffes den endelige beslutning mht. skolevalg.
Hvis det efterfølgende skulle vise sig, at der skulle blive en plads, bliver de øvrige børn, der står på venteliste, kontaktet i den rækkefølge, som de står på listen.
I tilfælde af en meget skæv kønsfordeling vil der blive sprunget i ventelisten, da vi tilstræber, at der så vidt muligt er mindst 8 piger/drenge i klassen.
Når klassen er fyldt op, vil alle, der står på ventelisten, modtage et brev, hvor der står, at klassen er blevet fyldt op, men at man kan give skolen besked, hvis man fortsat ønsker at stå på venteliste. Erfaringer viser nemlig, at nogle kan springe fra meget tæt på skolestart – oftest på grund af manglende skoleparathed.
Da vi har søskendegaranti er søskende altid garanteret en plads.
Hvis ens barn er sikret en plads, men ikke bliver skoleparat, er man sikret en plads til skoleåret efter.
Optagelse i de øvrige klasser:
Hvis man er interesseret i en plads i en af de eksisterende klasser, skal man kontakte skolelederen. Hvis ikke der er plads i den pågældende klasse kan man blive skrevet på venteliste. Hvis der er plads, aftaler man et møde, hvor forældre og evt. barn kan komme og høre om skolen og evt. få en rundvisning. Efterfølgende kommer barnet i “praktik” i en uges tid, så alle parter har mulighed for at fornemme, om det er et rigtigt valg for barnet at gå på Nr. Lyndelse Friskole.
Hvis der er en meget skæv kønsfirdeling i den pågældende klasse, kan der blive sprunget i ventelisten, da vi dels tilstræber en fornuftig fordeling af drenge og piger i klasserne, men også tager højde for klassens dynamik og liv.
Interesserede familier er altid velkomne til at kontakte skolen for yderligere information eller for at aftale besøg og samtale.